Bejco Muldyr / dyreredning


Muldyr til flytning af syge dyr


En dansk nyudvikling af en maskine til at transportere syge kreaturer ud af stalde øger dyrevelfærden og forbedrer arbejdsmiljøet for de involverede Falck-reddere og landmænd. Udviklingen af det lille bæltedrevne køretøj er sket i samarbejde mellem Falck A/S og firmaet Bejco & Kramac Maskincompagni A/S i Sabro.
 
Udgangspunktet er en ombygget Hinowa minidumper, som kører på gummibånd. Den er smal og kan let køre rundt i staldene. Lastkassen er erstattet med et hydraulisk spil, som kan hjælpe med at flytte de ofte 600-700 kg tunge kreaturer op på båren, som derefter kan trækkes eller skubbes ud af stalden til en ventende dyreambulance.
 
 
Bejco & Kramac Maskincompagni A/S
Viborgvej 742
8471 Sabro
 
Tlf.: +45 86 92 48 70
Mail: info@bejco.dk
CVR nr.: 18 40 61 95